Om Café Mors Varme Hænder
Hvem er vi?
Café Mors Varme Hænder ligger i Tingbjerg Bibliotek og Kulturhus og fungerer som et inkluderende mødested, hvor fællesskab, varme og kvinders ressourcer er i centrum.
Her skabes et trygt rum, hvor mennesker kan mødes, opbygge relationer og få nye muligheder. Samtidig fungerer caféen som et springbræt til arbejdsmarkedet for kvinder, der ønsker at udvikle deres kompetencer og erfaring.
Caféen startede som et frivilligt initiativ af kvinder fra Husum og Tingbjerg og drives i dag af ansatte kvinder samt praktikanter, frivillige og småjobbere.
Vores Fællesspisninger
Siden 2022 har vi afholdt fællesspisninger med inspiration fra de mange madkulturer i lokalområdet.
Kom til vores fællesspisning og mød nye mennesker i dit lokalsamfund! Nyd lækker mad, hyggelige samtaler og en varm atmosfære, hvor vi samles på tværs af kulturer.
Vi integrerer højtider som jul og ramadan samt andre begivenheder, for at skabe en inkluderende og festlig oplevelse.
Fællesspisningen finder sted den sidste tirsdag i måneden i Caféen. Al mad er vegetarisk.
Prisen er 30 kr. for børn og 65 kr. for voksne. For præcise datoer, følg os på Instagram eller Facebook eller se book herunder: